Et hjem

4428-(54)Søndervang lægger vægt på at være et venligt og fredfyldt sted for alle, der bor eller kommer her. Det er vigtigt for os at skabe tryghed og tillid for både beboere og personale. De seneste år er centret blevet renoveret ude og inde, og fremstår nu friskt, lyst og rummeligt.

Plejecentret omfatter 31 plejeboliger og to aflastningsstuer, fælles dagligstue, spisestue og terapi. Det er beboernes private hjem, hvor den enkelte selv vælger til og fra i de tilbud og aktiviteter, der er. For eksempel er der vegetarisk mad fra eget  produktionskøkken, med mulighed for tilvalg af fisk og kød et par gange om ugen. Ønsker man kød hver dag, er den kommunale madordning også en mulighed.

Tæt på plejecentret ligger Søndervangs 20 ældreboliger – selvstændige lejligheder tilpasset ældres behov. Her kan man f.eks. selv lave sin mad – eller spise i Søndervangs spisestue. Lejlighederne består af stue, soveværelse, køkken, bad og terrasse.